← Hjælpecenter – Brugerfladen

Skriveområdet

Det hvide papir
Ideen med Spintype er at give dig en mulighed for at koncentrere dig om dit arbejde uden forstyrrende elementer.

Derfor kan du slå de fleste værktøjslinjer og menuer til eller fra, så du får den skriveoplevelse, som passer dig bedst.

Herunder kan du se et eksempel på, hvor rolig en skriveoplevelsen du kan få på Spintype. Det er kun dig og det hvide papir, og så dit tastatur.
Værktøjslinjen
Brødteksten kan du redigere og formatere ved hjælp af værktøjslinjen øverst. Du kan slå værktøjslinjen til og fra ved hjælp af de tre prikker øverst til venstre for dit skriveområde.

Genvejstaster
Du kan benytte følgende genvejstaster:

Fed (ctrl/cmd + b)
Kursiv (ctrl/cmd + i)
Kopier (ctrl/cmd + c)
Sæt ind (ctrl/cmd + v)
Klip (ctrl/cmd + x)
Føj til stikordsregister (ctrl/cmd + m)
Fed, kursiv, hævet og sænket skrift
Med disse ikoner kan du hurtigt formatere et markeret tekstudsnit. Du kan benytte genvejstaster til fed (ctrl/cmd + b) og kursiv (ctrl/cmd + i)
Lister
Benyt disse knapper til at formatere tekstudsnit som nummererede eller unummererede lister, samt til at rykke de enkelte listepunkter ud og ind i listehierarkiet.
Overskrifter
Du kan forsyne din brødtekst med overskrifter i op til tre niveauer, udover selve kapiteloverskriften.

Hele det afsnit, som din markør befinder sig i, bliver automatisk lavet om til en overskrift, når du trykker på en af de tre overskriftsknapper.

Den valgte overskriftstype vil automatisk være fremhævet i værktøjslinjen, når din markør er placeret et sted i teksten.

Klik blot på overskriftsknappen igen, hvis det alligevel ikke skal være en overskrift.
Citater
Du kan udvælge større citater og lave dem om til blokcitater ved at klikke på den første citat knap. Ønsker du at fremhæve citatet endnu mere, kan du gøre det med den anden citatknap.
Rammer
Med ramme-knapperne kan du udvælge større tekstmængder og placere dem i rammer, som enten blot har en ramme rundt om sig, eller en baggrundsfarve.

TIP: Du behøver ikke at markere al teksten i et afsnit for at lave en ramme. Spintype AI sætter automatisk hele afsnittet ind i en ramme. Skal du have flere afsnit med i rammen, skal du dog markere alle afsnittene.

Rammer med baggrundsfarve kan endvidere indstilles til at fylde hele siden.
Billeder
Du kan nemt føje billeder til din tekst med billed-knappen. Herefter kan du vælge et billede fra din computer. Billeder skal uploades i .png eller .jpg / .jpeg-filer.

Når du har føjet et billede til, kan du klikke på billedet for at åbne en dialogboks. Herfra kan du bestemme hvor bredt billedet må være i forhold til brødtekstens område. Dette er vigtigt når du skal justere layoutet af pdf-versionen af din rapport.
Her kan du også bestemme om billedet skal være centreret eller venstrejusteret, om det skal være et helsidesbillede.

Du kan trykke på Gennemse for at vælge et andet billede.
Tabeller
Du kan indsætte tabeller og skrive tekster i hvert felt. Du flytter din markør fra felt til felt ved brug af tabulator-tasten på dit tastatur.
Tabellens dialogboks aktiveres med dobbeltklik. Her kan du føje rækker og kolonner til, og du kan tilsvarende slette.

Du kan også flette celler ved at trykke på Merge right (herved fletter du den markerede celle sammen med cellen til højre for den) eller merge down (herved fletter du den markerede celle sammen med cellen nedenunder den).  
Tabellens dialogboks aktiveres med dobbeltklik. Klik på Set coloumn widths for at indstille kolonnebredder præcist. Her kan du også vælge om tabellens rammer skal være synlige eller ej.
Fodnoter og slutnoter
Tryk på disse knapper for at føje henholdsvis fodnoter og slutnoter til din tekst. Nu åbner en lille dialogboks, som du kan indtaste din fod- eller slutnote i.
Du kån både arbejde med slutnoter og fodnoter, men du kan også konvertere alle eksisterende noter til den modsatte slags via denne dialogboks.

I skriveområdet kan du finde dine fodnoter og slutnoter som farvede tal i teksten. Klik blot på et notetal, for at redigere det.  
Fodnoter lægger sig automatisk i bunden af dine sider, mens slutnoter samles i en sektion bagest i kapitlet eller bagest i hele bogen.

Hvis du bruger slutnoter, så husk at slå sektionen Slutnoter til. Den kan du læse mere om i Automatiske sektioner.  
Søgefunktionen
Øverst til højre i værktøjslinjen finder du søge-ikonet. Når du klikker på det, åbnes en lille dialogboks, som du kan indtaste ord eller sætninger, som du vil fremsøge.
Du kan nu se hvor mange forekomster der er, og du kan bladre mellem dem ved at klikke Forrige og Næste.  

Du kan vælge om du kun vil lede i det åbne kapitel, eller i hele bogen.

Du kan også erstatte det fremsøgte med noget andet, og derved bruge det som en velkendt søg og erstat-funktion.  

Se også ...