← Hjælpecenter – 3 slags AI-magi

Magisk toolbar

Sådan fremtryller du den magiske toolbar
Når du markerer et ord eller et stykke tekst, dukker der automatisk en magisk værktøjslinje frem.
Med undtagelse af de tre første traditionelle formateringsknapper, består den magiske toolbar af knapper med magiske funktioner, der hver for sig hurtigt kan hjælpe dig videre med teksten.

Herunder finder du en kort beskrivelse af alle funktionerne.
Gør teksten bedre
Tryllestaven er en chat prompt, som automatisk beder den indbyggede kunstige intelligens om at forbedre den markerede tekst. Når du trykker på den, vil du i chat-dialogboksen i højre side med samme kunne se, hvordan din tekst nu omskrives og bedres.

Er du tilfreds med svaret, kan du blot gribe fat i håndtaget (de 6 prikker i venstre side af den nye tekst) ved at klikke og trække det over i din tekst med musen.  
Simplificer teksten
Lyn-ikonet er din genvej til at gøre teksten enklere.

Lav et resume
Med denne knap kan du bede Spintype AI om at lave et resume af din tekst.

Få redaktionel feedback
Brug den indbyggede AI som din egen redaktør. Denne knap er din genvej til at få hurtig feedback på det stykke tekst, du markerer.

Lav en overskrift
Spar tid og bed AI-cowriteren om at lave overskrifter til dine afsnit.
Når du har trukket forslaget ind i din tekst, skal du huske at formatere det som en overskrift ved hjælp af overskriftsknapperne H1 (stor overskrift), H2 (mellem overskrift) og H3 (lille overskrift), som du finder oppe i værktøjslinjen.  
Skriv videre
Med denne funktion kan du få den digitale intelligens til at hjælpe dig med at fortsætte teksten i samme stil og tone.  På den måde kan du få hjælp til at komme videre, hvis du sidder fast i dine formuleringer. Som du kan se i eksemplet herunder, fortsættes teksten bogstaveligt talt fra det sted din markerede tekst slutter, også selvom det er midt i en sætning.
Omformuler teksten
Denne knap hjælper dig til at formulere det samme med andre ord. Det kan spare dig masser af tid. Du slipper for at sidde og finde på andre ord og vendinger, end dem du normalt benytter.  

Lav spørgsmål til teksten
Med denne knap kan du bede den digitale intelligens om at udarbejde forslag til spørgsmål, som du kan bruge i din rapport.  

Skab sammenhæng i teksten
Med denne knap kan du bede den digitale intelligens om at hjælpe dig med at få dine noter og løse tanker til at fremstå i sammenhæng.
Find tråde og emner i teksten
Har du svært ved at koncentrere dig om de væsentligste emner i din bog, kan du bede din AI-cowriter om hjælp med denne knap.
Oversæt markeret tekst til bogens sprog
Med denne knap i den magiske værktøjslinje kan du hurtigt oversætte tekster fra andre sprog.
Slå den magiske toolbar til eller fra
Kan du ikke fremtrylle den magiske toolbar, når du markerer et stykke tekst, er det muligvis fordi funktionen er slået fra i Indstillingerne, som du finder i den venstre menu, under sektionsvælgeren.  
Her kan du også slå den fra, hvis du gerne vil slippe for den.

Læs mere om de to andre magiske funktioner:
Spintype AI-chat og Spintype AI Visuel billedanalyse

Se også ...