Ofte stillede spørgsmål

Find svar på de oftest stillede spørgsmål for Selvudgivere på Spintype.
Spørgsmålene er opdelt efter de faser, som du som selvudgiver skal igennem.

Skrivefase

Kan jeg få hjælp til at skrive min bog?

Du kan dele din bog med andre, og på den måde få hjælp undervejs. Under Skriv & Rediger i EDDIEs workflow, finder du muligheden for at invitere andre. Vi foreslår alternativt at du besøger Bogbrancheguiden, som måske kan være behjælpelig med at vise dig frem en ghostwriter.

Hvordan virker Spintypes bogeditor, EDDIE?    

EDDIE er et skrivemodul, som minder om andre tekstbehandlingsprogrammer, men er unik fordi den er tilpasset skrivning af bøger. Vi har lavet skabeloner, som du kan skrive dine bøger i, og du kan tilpasse de enkelte indholdselementer, fx skrifttyper, farver, margener, fontstørrelse, linjeafstand. Du kan konfigurere alle kapitlerne til at starte på en ensartet måde, fx med eller uden kapitelnavne og -numre, eller sådan at alle kapitler starter på en højreside med et billede eller citat på venstre side. Bøgerne kan tilpasses med automatisk dannede sektioner, som fx titelsider (de forreste sider i en bog), dedikation, indholdsfortegnelse, litteraturliste, stikordsregister og slutnoter. Selve indholdet i bøgerne skriver du selv. Du kan importere en Word-fil, som du så kan arbejde videre på i EDDIE. Du kan også invitere andre til at skrive sammen med dig. Indhold gemmes automatisk. EDDIE er webbaseret, så du skal have forbindelse til internettet for at skrive. Du kan oprette, klone, dele, udgive og slette bøger.

Hvilke sprog kan jeg skrive på?    

Du kan i princippet skrive på alle sprog. Man kan umiddelbart vælge mellem at skrive på dansk eller engelsk. Har du brug for andre sprog, så skriv til os på service@spintype.com.

Hvilke tegn kan jeg benytte i min bog?    

Du kan bruge de fleste tegn, både matematiske og fra andre sprog, men det forudsætter du vælger en skrifttype som understøtter disse tegn. Spintype kan understøtte fonte fra Google Fonts, så savner du en, så sig til.

Kan jeg putte billeder og illustrationer i min bog?    

Du kan indsætte billeder og illustrationer i din tekst og du kan justere deres bredde i forhold til brødteksten. Du kan løbende se det automatiske layout af din bog med de smarte preview-funktioner.

Tager i backup af min bog?    

Ja, vi tager automatisk backup af din bog en gang hver time. Så kulle du være uheldig at miste noget indhold, fordi du fx mister adgang til internettet eller af andre årsager, så kan vi hjælpe dig med at få den seneste version frem igen.

Til toppen

Redigering

Har jeg brug for redigering? Og hvad laver en redaktør?

Redigering af en bog er en vigtig proces i udgivelsesprocessen for en bog, uanset om det er en roman, faglitteratur, selvbiografi eller en helt anden genre. Redigering af en bog indebærer omhyggelig gennemgang og revision af manuskriptet med det formål at forbedre indholdet, kvaliteten og læseligheden. I det store hele handler redigering af en bog om at gøre bogen så stærk som muligt, så den kan tiltrække læsere, levere sit budskab effektivt og opfylde de nødvendige standarder for kvalitet og professionalisme inden for bogudgivelser.
Her er nogle af de vigtigste aspekter af redigeringen af en bog:

1) Strukturel redigering: Dette involverer evaluering af bogens overordnede struktur og sammenhæng. Redaktøren kan fx foreslå ændringer i rækkefølgen af indholdet, eller brobygning mellem de enkelte kapitler.
2) Stil og tone: Redaktøren kan arbejde med forfatteren for at finjustere bogens stil og tone, så den passer til målgruppen og opnår den ønskede stemning. Dette kan omfatte at ændre ordvalg, tonefald eller skrivestil.
3) Indholdsmæssige redigeringer: Redaktøren kan sikre, at bogens indhold er nøjagtigt og korrekt, især i faglitterære værker. Redaktøren kan hjælpe med at identificere unøjagtigheder og manglende oplysninger.
4) Formatering: Redaktøren kan også hjælpe med at formatere bogens layout, skrifttype, afsnit og kapitler, så den ser professionel ud og er let at læse.
5) Feedback og rådgivning: En redaktør kan give forfatteren konstruktiv feedback og rådgivning om, hvordan man kan forbedre bogens indhold og struktur. Dette indebærer normalt en dialog mellem forfatteren og redaktøren for at opnå det ønskede resultat.

Kan vi være flere om at skrive i bogen?

Ja. Du kan dele din bog med andre og i kan samarbejde i realtid, lidt ligesom Google Docs. Dog kan I ikke redigere det samme kapitel samtidigt.

Kan jeg få en redaktør til at læse mig bog og give mig feedback?

Du kan dele din bog med andre, og på den måde få hjælp undervejs. Under Skriv & Rediger i EDDIEs workflow, finder du muligheden for at invitere andre. Vi foreslår alternativt at du besøger Bogbrancheguiden, som måske kan være behjælpelig med at henvise dig til en redaktør.

Til toppen

Korrektur

Hvad er korrektur?

Korrekturlæsning er en vigtig del af bogens færdiggørelse, hvor grammatik, stavefejl, tegnsætning og syntaks gennemgås og korrigeres. Målet er at sikre, at teksten er fri for fejl og er let at forstå.

Kan jeg selv læse korrektur på min bog?

Ja, det er muligt at læse korrektur på din egen bog, men det kan være en udfordrende opgave. At korrekturlæse sit eget arbejde kan være vanskeligt, fordi forfatteren ofte er så tæt på teksten, at han eller hun kan overse fejl eller udeladelser. Husk, at korrekturlæsning er en vigtig del af at forberede din bog til udgivelse, og det er afgørende at få det rigtigt for at sikre, at din bog er professionel og let at læse. Hvis du har mulighed for det, kan det være en god idé at ansætte en professionel korrekturlæser eller redaktør til at gennemgå din bog, da de kan tilføje værdifuld ekspertise og objektivitet til processen.

Her er nogle tip, hvis du beslutter dig for at korrekturlæse din egen bog:
1) Tag en pause: Efter at have skrevet din bog, anbefales det at tage en pause, gerne i flere uger eller endda måneder, før du går i gang med korrekturlæsningen. Dette hjælper med at give dig en friskere vinkel og gør det lettere at opdage fejl.
2) Print teksten: Læsning på en computerskærm kan gøre det sværere at opdage fejl. Print en kopi af din bog for at korrekturlæse den på papir, da det ofte gør det lettere at se fejl.
3) Læs langsomt og nøje: Læs teksten langsomt og omhyggeligt for at fange stavefejl, grammatikfejl og andre fejl. Brug eventuelt en markeringspen til at fremhæve steder, hvor du er i tvivl eller har fundet fejl.
4) Læs højt: Nogle forfattere finder det nyttigt at læse teksten højt, da det kan hjælpe med at opdage fejl i flow og sprogbrug.
5) Brug stavekontrol og grammatikkontrol: Brug stavekontrol og grammatikkontrol i tekstbehandlingssoftware som Microsoft Word til at identificere indlysende fejl. Husk dog, at disse værktøjer ikke er fejlfri, så du skal stadig gennemgå teksten manuelt.
6) Få hjælp fra andre: Selvom du kan korrekturlæse din egen bog, er det stadig en god idé at få hjælp fra andre, som kan give en frisk og objektiv vurdering af teksten. Dette kan omfatte venner, familie eller professionelle redaktører.
7) Vær opmærksom på dine egne tendenser: Mange forfattere har tendens til at gentage bestemte grammatiske eller stilistiske fejl. Vær opmærksom på dine egne tendenser og forsøg at rette dem.

Har Spintype indbygget stavekontrol?

Ikke endnu, Men vi er i færd med at implementere en stavekontrol, som understøttes af de mest populære browsere.

Til toppen

Layout

Hvordan kommer min bog til at se ud?

Spintype layouter din bog gennem smarte algoritmer og velafprøvet teknologi. Du kan løbende følge med i hvordan din bog kommer til at se ud, ved hjælp af preview-knapper. Du kan vælge mellem forskellige færdiglavede skabeloner. For mere avancerede behov, kan du justere på designet.

Kan jeg bestemme bogens format? (ved trykte bøger)

Ja. Du kan bestemme om bogen skal være en foruddefineret størrelse, fx A5 eller pocket size, eller du kan selv vælge et skræddersyet format. Formatet benyttes til at danne en pdf, som bogen trykkes fra.
Digitale bøger har et flydende format, som kaldes epub, hvor bogens størrelse tilpasser sig brugerens læseenhed.

Kan jeg ændre på layoutet?

Der er mange muligheder for at tilpasse layoutet til dine præferencer. Npgle af mulighederne er lidt mere avancerede, andre er ligetil og intuitive. Prøv dig frem, og skift eventuelt skabelon for at se din bog med forskellige layouts.

Til toppen

Forside & Omslag

Hvad er forskellen på forside og omslag?

Forsiden er det billede af din bog, som du ser hos digitale boghandlere. Forsiden bruges også på din bogs salgsside på Spintype. og som forside til Epubfiler og digitale pdf'er.

Omslag benyttes til trykte bøger, og indeholder foruden forsiden også en ryg og en bagside.
Et bogomslag, også kaldet et bogcover, er altså bogens indpakning, den beskyttende ydre del af bogen. Det er normalt lavet af papir eller karton og er designet til at indeholde information om bogen, såsom titlen og forfatterens navn på forsiden, samt en synopsis eller en kort beskrivelse af bogens indhold på bagsiden. Omslaget indeholder ofte grafiske elementer, billeder eller illustrationer. Formålet med et bogomslag er at tiltrække potentielle læsere og give dem et visuelt indtryk af bogen, der skal opmuntre dem til at vælge og læse den.

Bogens omslag kalder man også for indbinding. Det kan enten være hardcover, også kaldet helbind, eller softcover, også kaldet paperback. Hardcoverbøger kan endvidere være forsynes med et smudsomslag, som beskytter omslaget yderligere, Smudsomslaget er et ekstra løst omslag, som foldes omkring bogens almindelige indbinding.

Bogomslag spiller en vigtig rolle i bogens markedsføring og branding, da de hjælper med at skabe et første indtryk af bogen og dens indhold. Et godt designet bogomslag kan hjælpe med at sælge flere eksemplarer af en bog og gøre den mere genkendelig for læserne.
Bogomslag kan variere i stil og udseende afhængigt af genren og målgruppen for bogen. For eksempel vil et romanomslag have en anden æstetik end et videnskabeligt værk eller en kogebog. Designerne af bogomslag arbejder normalt sammen med forlag og forfattere for at skabe et visuelt udtryk, der bedst repræsenterer bogen og dens målgruppe.
Du kan uploade en forside i Spintype.
Bogens forside er en vigtig del af markedsføringen af bogen, så overvej om ikke du skal have professionel hjælp. Kreativt arbejde kan tilkøbes hos en af vores dygtige freelancere, der har lavet massevis af bogforsider, pris efter tilbud.

Bemærk, at omslag til trykte bøger skal laves efter anvisninger fra POD-leverandør, trykkeri eller Amazon.

Skal en digital bog have et omslag?

Nej. Hvis du ønsker at udgive en e-bog, er det nok at lave en forside.

Hvordan uploader jeg bogens forside i Spintype?

Du kan uploade en forside i EDDIE under Workflow. Forsider sendes automatisk med som en del af bogens metadata, når bogen skal sættes til salg.

Til toppen

Metadata

Hvad er metadata?

Bogens metadata refererer til de oplysninger og data, der er knyttet til en bog og bruges til at beskrive og identificere den. Dette kan omfatte følgende oplysninger:

Titel: Bogens navn.
Forfatter: Navnet på forfatteren eller forfatterne.
Udgivelsesdato: Datoen, hvor bogen blev udgivet første gang.
ISBN (International Standard Book Number): Et unikt numerisk identifikationsnummer, der bruges til at spore og identificere bogen.
Genre: Kategorisering af bogen baseret på dens indhold eller emne, f.eks. skønlitteratur, science fiction, historie osv.
Beskrivelse: En kort beskrivelse eller resumé af bogens indhold.
Omslagsbillede: Et billede af bogens forside eller omslag.
Sprog: Det sprog, som bogen er skrevet på.
Udgiver: Navnet på det forlag, der har udgivet bogen.
Antal sider: Antallet af sider i bogen.
Pris: Bogens pris i forskellige formater, f.eks. hardback, paperback, e-bog osv.


Metadata bruges ikke kun til at identificere bogen, men også til at organisere og finde bøger i biblioteker, online boghandlere og andre databaser. Det hjælper læsere med at finde de bøger, de leder efter, og giver forfattere og forlag mulighed for at promovere deres værker effektivt.

Hvordan får jeg et ISBN-nummer?

Spintype sørger automatisk for at din bog får et ISBN-nummer, inden den sættes til salg.

Hvad er THEMA-koder?

Inden bogen udgives, skal du bestemme hvilke kategorier, bogen tilhører, og det gør du med Thema-koder.
Thema-koder, også kendt som Thema Subject Categories, er en standardiseret klassifikationssystem for bøger, der bruges i den globale bogindustri til at kategorisere og organisere bøger baseret på deres emner og indhold. Thema-koder bruges af forlag, boghandlere, biblioteker og andre aktører i bogbranchen for at hjælpe læsere med at finde bøger, der matcher deres interesser, og for at lette salg, markedsføring og opbevaring af bøger.
Thema-kodesystemet blev udviklet af International Publishers Association (IPA) og European Book Publishing Associations (EBPA) og er designet til at være et globalt standardiseret system, der kan bruges på tværs af forskellige lande og kulturer. Det omfatter en hierarkisk struktur af koder, der begynder med bredere kategorier og bliver mere specifikke, hvilket gør det muligt at beskrive et bredt spektrum af emner og indhold.For eksempel kan en bog om astronomi have en Thema-kode som "PDX" (Astronomi, rumforskning), hvor "P" repræsenterer hovedkategorien for videnskab og teknologi, "D" angiver underkategorien for astronomi, og "X" er en underkategorikode for rumforskning.Thema-koder hjælper med at forbedre søgninger, anbefalinger og organisering af bøger i online boghandlere og biblioteker, hvilket gør det lettere for læsere at finde relevante bøger. De er også nyttige for forlagsfolk og forfattere, da de kan hjælpe med at målrette deres bøger til en specifik målgruppe og markedsføre dem mere effektivt.

Til toppen

Udgivelse

Hvor bliver min bog udgivet gennem Spintype?

Abonnementerne for selvudgivere giver dig mulighed for at udgive e-bøger og/eller trykte bøger på Spintype.com, hvor din bog får sin egen salgsside, som du kan linke til.

Når du udgiver din bog på Spintype, kan den købes af personer i hele verden. Spintype har både en dansk og en engelsk version af boghandlen, og bogens pris tilpasses helt automatisk den geografiske lokation, som køberen befinder sig i.

Har du købt abonnementet med globale salgskanaler, kan du også udgive dine bøger hos danske boghandlere og på Amazon.

Hvordan udgiver jeg bogen på Spintype?

Når du har udfyldt bogens metadata og fastsat de vejledende udsalgspriser, kan du udgive bogen ved at trykke på en knap. Du bestemmer selv udgivelsesdatoen.

Kan jeg rette i en bog der udgivet? Og kan jeg trække den tilbage fra markedet, hvis jeg ønsker det?

Ja, du kan rette i bogen, når du opdager fejl. E-bøger vil blive rettet med det samme. Bøger som trykkes print-On-Demand, rettes dog ikke automatisk hver gang du ændrer et komma. For at lægge en ny version til salg som Print-On-Demand skal du betale et filgebyr, se prisliste.

Du kan altid trække bogen tilbage fra markedet igen via EDDIE.

Til toppen
price

Salg

Hvad skal bogen koste?

Når du skal prissætte din bog som selvudgiver bør du overveje flere faktorer for at finde den rette balance mellem at gøre din bog tilgængelig og tjene penge på den. Her er nogle ideer, du kan bruge for, når du skal prissætte din bog:

1) Produktionsomkostninger: Start med at beregne, hvor meget det har kostet dig at producere din bog. Dette inkluderer omkostninger som redigering, omslagsdesign, formatering og eventuel markedsføring. Husk også at medtage udgifter til Print-On-Demand, som du kan se i EDDIE.
2) Kend din målgruppe: Forstå din målgruppes præferencer og budget. Hvis din bog henvender sig til en niche eller specialiseret målgruppe, kan du muligvis opkræve en højere pris, mens du måske ønsker at holde prisen lavere for en bredere læserskare. Se på bøger inden for den samme genre eller niche og undersøg, hvad de sælges til.
3) Vurdér bogens værdi: Overvej, hvad din bog tilbyder læserne. Er det et unikt værk af høj kvalitet, eller er det mere til let læsning? En omhyggelig redigeret bog med professionelt omslagsdesign kan ofte retfærdiggøre en højere pris.
4) Fastlæg dit mål for indtjening: Beslut, hvor meget profit du gerne vil tjene pr. solgt bog. Dette vil påvirke din endelige pris.
5) Tænk over distributionskanaler: Hvis du udgiver din bog på Amazon eller hos danske boghandlere, skal du tage højde for boghandlernes indkøbspriser og eventuelle omkostninger til lager.

Må jeg selv sælge min bog til mine egne venner og netværk, når jeg har udgivet den med Sintype?

Ja, det må du gerne. Du betaler blot administrationsgebyr til Spintype (se prislisten), svarende til at du købte den selv.

Hordan kan jeg følge med i bogens omsætning?

På Spintype kan du dagligt følge med i salgstal. Dog får vi salgstal fra Amazon med en forsinkelse.

Til toppen
print

Tryk/Print

Hvordan bliver min bog trykt?

Korrekturlæsning er en vigtig del af bogens færdiggørelse, hvor grammatik, stavefejl, tegnsætning og syntaks gennemgås og korrigeres. Målet er at sikre, at teksten er fri for fejl og er let at forstå.

Hvad er Print-On-Demand?

Print-On-Demand (POD) for bøger er en produktionsmetode, hvor bøger trykkes individuelt, når der er en efterspørgsel efter dem, i stedet for at trykke store oplag på forhånd og opbevare dem på lager. Denne metode gør det muligt for dig at udgive bøger uden at skulle bekymre dig om lageromkostninger eller usolgte bøger.

Her er nogle vigtige træk ved Print-On-Demand for bøger:

1) Individuel produktion: Når en læser bestiller en bog, trykkes den enkelte kopi direkte fra digitale filer. Spintype samarbejder med globale Print-On-Demand leverandører, så bogen trykkes så tæt på læseren som muligt, og derfor er kortere tid undervejs. Det sparer også ressourcer og gavner miljøet.
2) Ingen lageromkostninger: En af de største fordele ved Print-On-Demand er, at det fjerner behovet for at opbevare store mængder bøger i et lager. Dette sparer forfattere og forlag penge og plads.
3) Fleksibilitet: Du kan nemt foretage ændringer i bogen, f.eks. rettelser eller opdateringer, da den er gemt som en digital fil. Dette er nyttigt, hvis der opdages fejl eller hvis indholdet skal opdateres.
4) Lavere startomkostninger: Du kan udgive din bog uden at betale for et stort almindeligt trykoplag.
5) Altid "på lager": Din bog er aldrig udsolgt, når du udgiver den som Print-On-Demand.
6) Global distribution: POD gør det nemt at distribuere bøger til læsere over hele verden. Når en bestilling er blevet placeret, kan bogen trykkes og sendes til læseren i den pågældende region, hvilket reducerer omkostningerne og leveringstiden.

Hvad gør jeg, hvis jeg skal bruge mange bøger?

Du kan få trykt et større oplag, hvis du har brug for det. Kontakt os endelig med forespørgsler, så kan vi hjælpe dig med det.

Hvad er et frieksemplar?

Et frieksemplar, er et eksemplar af bogen som udleveres gratis. Du kan fx rekvirere et antal Frieksemplarer til dig selv, som du kan bruge til at dele ud til venner og bekendte. Frieksemplarer koster dig et administrationsgebyr til Spintype, samt eventuelle omkostninger forbundet med fremstilling og distribution.

Til toppen
stock

Lager

Har jeg brug for et lager?

Nej, som udgangspunkt printer vi din bog, hver gang en læser har købt den. På den måde slipepr du for at have et lager.
Undtagelsen her er, hvis du du via Spintype også ønsker at sælge din bog hos danske boghandlere. Så opretter vi som minimum et lille lager på et centralt boglager, som alle boghandlere kan købe ind fra. Vi hjælper dig til at minimere din lagerrisiko. Du kan læse mere om de særlige omkostninger, der følger med at sælge sine bøger via danske bogahandlere her.

Til toppen
delivery

Distribution

Hvordan bliver mine bøger sendt til køberne?

Spintype står for at sende alle bøger, der sælges via Spintype.com, ud til slutbrugeren. Spintype står også for kundeservice, hvis brugerne oplever forsinkede eller ødelagte bogpakker.

Såfremt bogen sælges gennem Amazon eller danske boghandlere, er det dem, der står for leverancen til og kundeservice overfor  læseren.

Til toppen
megafon

Markedsføring

Hvordan markedsfører jeg min bog?

Markedsføring af din bog som selvudgiver kan være udfordrende, men det er en vigtig opgave for at tiltrække læsere og øge salget. Her er nogle effektive måder at markedsføre din selvudgivne bog:

1) Bogens landingsside på Spintype: Dette er dit digitale visitkort, hvor læsere kan finde oplysninger om dig og din bog. Sørg for at udfylde bogens metadata og også lægge informationer ud om dig selv som forfatter.
2)
Brug sociale medier: Benyt dine SoMe-platforme som fx Facebook, X, Instagram og LinkedIn, til at opbygge en tilstedeværelse, engagere dig med potentielle læsere og dele opdateringer om din bog.
3) Lav en stærk bogbeskrivelse og omslagsdesign: En godt skrevet bogbeskrivelse følger din bog på alle landingssider, både på Spintype men også hos danske boghandlere og hos Amazon. Den skal fange læserens interesse og give en klar idé om, hvad din bog handler om. En iøjnefaldende forside kan hjælpe med at tiltrække opmærksomhed.
4) Brug sociale medier til at positionere dig selv: Deltag i relevante online fora, grupper og diskussionsgrupper, hvor dit publikum befinder sig. Del værdifuld information og engager dig i diskussioner for at etablere dig som en autoritet inden for dit emne.Brug sociale medier til at dele bag-scenen-indhold, uddrag fra din bog og interagere med dine læsere og følgere.
5) Udnyt boganmeldelser og bloggere: Kontakt evt. bogbloggere og anmeldere inden for din genre og spørg, om de vil anmelde din bog. Gode anmeldelser kan hjælpe med at opbygge troværdighed og tiltrække læsere. Bed dine tidligere læsere om at skrive anmeldelser på bogens landingssider hos Spintype.com.
6) Kør reklamekampagner: Overvej at bruge online annoncering som Google Ads eller Facebook Ads for at nå ud til et bredere publikum. Du kan målrette dine annoncer baseret på læsernes interesser og demografiske oplysninger. Lav et markedsføringsbudget og planlæg kampagner omhyggeligt for at maksimere deres effektivitet.
7) Arranger bogsigneringer og begivenheder: Hvis det er muligt, kan du planlægge lanceringsreception, bogsigneringer, læsegrupper eller begivenheder hos lokale boghandlere eller biblioteker for at interagere personligt med læsere og promovere din bog.
8) Brug e-mailmarkedsføring: Opret og opbyg en e-mail-liste af læsere og interesserede personer. Send regelmæssige opdateringer, nyheder og eksklusivt indhold til denne liste for at fastholde interessen for din bog.
9)
Lav en bogtrailer eller video: Videoer kan være en kraftfuld måde at promovere din bog på. Overvej at lave en bogtrailer eller forfattervideo, som du kan dele på sociale medier og din hjemmeside.
10)
Samarbejd med andre forfattere: Overvej at samarbejde med andre forfattere inden for din genre for at øge synligheden og tiltrække et større publikum.
11)
Tænk på lokale medier og presse: Kontakt lokale aviser, radiostationer og tv-stationer for at se, om de er interesseret i at lave en historie om dig og din bog.

Husk, at markedsføring er en vedvarende proces, og resultaterne kan tage tid. Det er vigtigt at være tålmodig og vedholdende i din indsats for at bygge op omkring din bog og dit forfatterskab.

Hvad kan Spintype hjælpe mig med i forhold til markedsføring?

Du står selv for at markedsføre din bog overfor din målgruppe. Det kan du fx gøre på sociale platforme. Du kan også hyre specialister til at hjælpe dig. Kontakt os hvis vi skal hjælpe dig med at finde markedsføringshjælp.

Derudover kan vi hjælpe med følgende:

Spintype sender trykte danske bøger, der sælges via danske boghandlere, til DBC, Dansk Bog Central, som blandt andet står for at udvælge bøger til Lektørudtalelser. Lektørudtalelser benyttes af bibliotekerne som hjælp til indkøb af bøger. Der gives dog ingen garanti for at bogen opnår en udtalelse.

Spintype sørger for at trykte danske bøger sendes til Det Kongelige Bibliotek, også kaldet Pligtaflevering. Her opbevares alle trykte danske bøger for eftertiden, og stilles til rådighed for udlån.

Spintype kan via DBK udsende et nyhedsbrev til danske boghandlere om udgivelsen af din bog mod betaling (se prisliste).

Du kan lave rabatkoder, som du kan bruge til kampagner for din bog. Rabatkoderne lader din målgruppe købe din bog med en rabat på Spintype.com.

Til toppen

Oversættelse

Kan jeg få bogen oversat til andre sprog?

Du kan udgive din bog på alle de sprog du ønsker gennem din abonnement. Spintype kan hjælpe dig med at få et tilbud på oversættelsen af din bog efter ønske.

Kan jeg udgive bogen på andre sprog gennem Spintype?

Ja, du kan i princippet skrive og udgive din bog på alle sprog via Spintype.

Til toppen
audio book

Lydbog

Kan jeg få bogen udgivet som lydbog?

Ja, du kan enten selv indtale bogen eller få professionelle til at gøre det. Du kan sælge din lydbog på Spintype.com og via danske boghandlere. Når du sætter bogen til salg som lydbog på Spintype, kan læseren vælge at afspille bogen i Spintypes egen player. Det betyder at de slipper for at hente tunge filer ned og afspille dem på anden software. Og læserne kan slippe for at være abonnenter på en streamingtjeneste. På Spintype kan de nøjes med at købe og lytte til din bog, Og prisen sætter du selv.

Til toppen
clone

Ny udgave

Kan jeg lave en opdateret udgave af bogen?

Ja, du kloner blot bogen, og retter metadata. Når du har opdateret indholdet, udgiver du blot som første udgave.

Til toppen

Selvudgiver, forlag eller organisation?

Skræddersyede løsninger til dit behov